Artikler

Tilknytningsmønstre i parforholdet: Sådan påvirker det jeres kommunikation og konflikter

Tilknytningsteori er muligvis én af de mere kendte psykologiske teorier i den brede offentlighed. Den blev udklækket af John Bowlby i anden halvdel af det forrige århundrede og siden videreudviklede Mary Ainsworth teorien med specifikke tilknytningsstile (vi inkluderer her desorganiseret tilknytning også, selvom den kom andetsteds fra). Bowlby tog afsæt i Freuds psykoanalyse og lagde i høj grad vægt på, at det er børns omgang med omsorgspersoner og forældre, som former dem. Med andre ord, så abonnerer Bowlby på idéen om, at vi er stærkt formet af vores barndom (den klassiske kliché om psykologien). Fra fødsel er vi dybt afhængige af andre mennesker – ja, vi kan faktisk ikke overleve uden – i modsætning til mange andre dyrearter, der klarer sig fint, så snart de er født. Derfor har menneskebørn fra fødsel en lang række måder at tiltrække deres forældres opmærksomhed på, og dermed sikre, at de får mad, omsorg osv. Det kan altså ses som en evolutionær tilpasning fra børnenes side for at sikre overlevelse. Forældre, på den anden side, er også evolutionært formet til at reagere på børns signaler, og dermed sikre, at deres afkom klarer sig godt. I den her artikel skal vi dykke nærmere ned i tilknytningsteorien, men først er det måske vigtigt at sige, at man altså ikke kan sige, at ens barndom fuldstændig bestemmer ens voksne parforhold og ens generelle psykiske velbefindende. Tilværelsen er for kompleks til at vi kan udlede så simple årsagsforhold. Med det in mente, så lad os tage hul på tilknytningsteorien. 

Tilknytningsstilen formes i barndommen, men kan påvirkes gennem livet

Ifølge teorien, så former vi forskellige tilknytninger til vores primære omsorgspersoner (typisk forældre) ud fra, hvordan vi omgås dem i barndommen, og hvordan de responderer på vores behov. Børn der oplever tilstedeværende omsorgspersoner, der reagerer når barnet græder, har brug for noget etc. vokser op i troen på, at de er elskværdige og vigtige, og at andre er til at stole på og omsorgsfulde. Børn der vokser op med strenge, kontrollerende og uforudsigelige omsorgspersoner vil derimod føle sig uelskværdige og mindre vigtige samt opfatte andre som upålidelige og svære at stole på. De knytter sig altså til andre på en anden måde en børn med en tryg tilknytning.

Alle vores oplevelser med god og dårlig tilknytning bliver ifølge tilknytningsteorien lagret i en mental ”arbejdsmodel”, der rummer overbevisninger, forventninger og følelser, som vi har om os selv, om andre og om vores relationer. Dermed kommer barndommens oplevelser med forældrene til at farve vores tolkning og adfærd i nutidige parforhold. Sagt på en anden måde, så kommer vores omgang med ægtefælle eller kæreste til at ligne vores forhold til forældre i barndommen. Vi bliver selv en slags omsorgsperson for vores partner og omvendt. Ofte handler vi per automatik ud fra vaner og ubevidste overbevisninger, som har ophav i vores arbejdsmodel. 

Men er vores tilknytningsstil så solid og urokkelig gennem livet? Nej, ifølge flere, så kan tilknytningsstilen påvirkes gennem de parforhold, livsbegivenheder etc., som vi oplever gennem livet. Har man haft en svær barndom med vanskelig tilknytning til ens forældre, så kan et sundt parforhold med en partner, der har en tryg og god tilknytning, være med til at gøre én selv mere tryg og sikker i ens egne tilknytningsmønstre. Men, det er også muligt, at ens tilknytningsstil snarere bliver bekræftet end afkræftet gennem nye oplevelser. Vi har nemlig alle tendens til bekræftelsesbias. En utryg person, der går fra kæresten, kan fx straks tænke, at det skyldes, at han/hun er uelskværdig og ikke god nok, mens at en person med tryg tilknytning måske snarere vil tænke, at der ikke var nogen kemi eller det viste sig, at de ikke var et godt match på anden vis.

Angst og undvigelse i tilknytningsmønsteret

Angst og undvigelse er de to centrale dimensioner i ens tilknytningsmønster. Angst er en grundlæggende følelse, som aktiveres ved opfattede trusler i omgivelserne. Småbørn der oplever angst søger deres omsorgspersons nærhed. Men hvis det ikke er muligt at få den nærhed, fordi ens forælder fx er fraværende, ligeglad eller utilgængelig, så risikerer man, at barnet udvikler kronisk angst og en følelse af usikkerhed og følsomhed overfor afvisninger samt at blive forladt af andre. Det kan også give følelser af lavt selvværd og tvivl om, hvorvidt man overhovedet fortjener eller kan blive elsket af andre. Angst handler her om, hvordan man opfatter sig selv. 

Undvigelse handler om, hvorvidt barnet tror, at omsorgspersoner er tilgængelige i nærheden. Generelt vil et barn jo søge nærhed, når det oplever angst, men hvis det har haft mange oplevelser, hvor det ønske ikke er blevet opfyldt fx gennem en afvisende forælder, så fører det let til, at barnet generelt undgår og undviger andre, fordi de fremstår upålidelige. Undvigelse handler her om, hvordan man opfatter andre.

Ud fra disse to dimensioner, kan man konstruere fire tilknytningsformer /tilknytningsstile / tilknytningsmønstre, der varierer i graden af angst og undvigelse. Det er vigtigt at påpege, at disse fire tilknytningsformer er ret så simplificeret. I praksis, så varierer vi gradvist på angst og undvigelse, det er ikke sådan, at vi enten har den ene tilknytningsform eller også den anden. Desuden, er et vigtig fællestræk for alle tilknytningsmønstrene det universelle ønske om et tæt og nært forhold til et andet menneske. Hvert tilknytningsmønster medfører bare forskellige måder at søge at opfylde det behov på. 

Tilknytningsteori tilknytningsmønster tryg tilknytning utryg tilknytning ængstelig undvigende frygtsom desorganiseret afvisende ambivalent

Tryg tilknytning

Personer med en tryg tilknytning har et positivt syn på sig selv og andre, dvs. lav angst og undvigelse i deres tilknytning til andre. De føler sig værdige til at blive elsket samt er overbeviste om, at andre er til at stole på. Personer med en tryg tilknytning har det fint med intimitet og nærhed i et forhold, men de er også i stand til at være sig selv, dvs. bruge tid med sig selv og gøre ting på egen hånd – kort sagt: at have et liv for sig selv. Barndommen for en person med tryg tilknytning har typisk været præget af kærlige, nærværende og empatiske relationer til forældrene, hvor der er blevet etableret en tryg base, hvorfra barnet kan udforske verden og vende hjem igen ved behov.

I et parforhold vil en person med tryg tilknytning som udgangspunkt opleve sin partner som pålidelige og med gode intentioner. Derudover, vil de ikke opfatte konflikter og uoverensstemmelser som trusler eller uoverstigelige bjerge. Nej, de vil snarere have en rolig tilgang til tingene, hvor man kan snakke åben og ærligt. Følelser virker heller ikke faretruende for en person med tryg tilknytning. Hvis to personer forelsker sig og kærligheden spirer, vil chancerne for at forholdet skal gå godt være bedre, hvis mindst én af parterne har en tryg tilknytning – i hvert fald ifølge teorien. I praksis kan det godt forholde sig anderledes. Desuden, kan der ofte være tale om, at personer med to forskellige utrygge tilknytningsmønstre falder for hinanden (se typerne nævnt nedenfor), og det er jo naturligvis, fordi tilknytningsmønstreret ikke alene afgør, hvem vi vælger som partner.

Tegn på en tryg tilknytning

  • Du har et udmærket selvværd
  • Du kommunikerer dine følelser og tanker til din partner
  • Du ser din partner som en rationel, ligeværdig person
  • Du har det fint med at tale om svære emner og uenigheder
  • Du er i stand til at sætte grænser 
  • Du kan godt være i dit eget selskab
  • Du er empatisk og nærværende for din partner
  • Du er diplomatisk og søger en fælles løsning på udfordringer
  • Du er rummelig, beskyttende, trøstende og opmærksom på din partner (og dig selv)
  • Du har grundlæggende tillid til andre som udgangspunkt 
  • Du er åben og fleksibel i din omgang med andre
  • Du er i stand til at lægge konflikter og uoverensstemmelser bag dig når de er afsluttet

Utryg undvigende/afvisende tilknytning

Personer med en afvisende tilknytning har lav angst og en positiv opfattelse af sig selv, dvs. de ser sig selv som elskværdige og vigtige. Til gengæld bliver andre opfattet som utilgængelige med mindre tilbøjelighed til at være omsorgsfulde. Fordi at personer med en afvisende tilknytning har en negativ opfattelse af andre, så værdsætter de selvstændighed og selvtilstrækkelighed i stor grad. Omvendt, så har de også mindre frygt for afvisning og en positiv selvopfattelse. De opretholder det positive selvbillede ved at undgå nærhed, negligere vigtigheden af nærhed og nedtone deres eget behov for intimitet med andre. I barndommen kan de have oplevet at blive afvist, når de har søgt kontakt hos deres mor eller far. Der kan også være, at ens forældre har virket kølige, negligerende, fordømmende eller kontrollerende. Eller også har de været følelsesmæssigt fraværende, og det har fået én til at distancere sig fra dem. Årsagerne til at forældrene har opført sig sådan kan være mange, og det skyldes ikke nødvendigvis, at de er ”dårlige” forældre. Det er en ellers ofte letkøbt forklaring. Uanset, så vil en person med utrygt undvigende tilknytningsmønster udvikle en overbevisning om, at han/hun må klare sig selv og opfylde egne behov.

I et parforhold vil personer med høj undvigelse opfatte andre som upålidelige, fraværende og med manglende omsorg. Konflikter er ubehagelige for personer, der gerne undviger andre. Det skyldes, at konflikter risikerer at åbne op for en masse intimitet og følelser, hvilket denne type af person gerne vil undvige, fordi vedkommende gerne vil undgå at mærke, at de er sårbare og har behov for en anden person. Derfor forsøger en person med en høj grad af undvigelse at håndtere egne følelser ved at undgå konflikter og negligere uoverensstemmelser. Hvis konflikt opstår alligevel, så vil denne type af person prøve at forsvare sig selv og distancere sig selv fra sin partner. Det frygtsomme tilknytningsmønster, som er nævnt nederst, har også en høj grad af undvigelse, og derfor vil nogle af de samme karakteristika gøre sig gældende som beskrevet her.

Tegn på en utryg undvigende/afvisende tilknytning

  • Selvstændighed har uforholdsmæssig stor betydning for dig, og parforholdet kan virke som en trussel i forhold til det.
  • Du forbinder selvstændighed med at være stærk og selvkørende. 
  • Du negligerer vigtigheden af relationer i dit liv
  • Du har vanskeligt ved at udtrykke egne behov og følelser
  • Du undgår svære følelser og konflikter
  • Du lever måske meget i din egen verden
  • Du holder andre lidt på afstand
  • Du har svært ved at forholde dig til din partners følelser
  • Du har det svært med at din partner giver udtryk for sine behov
  • Du er måske kropsligt undvigende også og kan have svært ved fysisk kontakt
  • Din partner kan måske opfatte dig som kold, ligeglad og med manglende empati
  • Du er svært overbevist om, at du ikke har brug for andre
  • Du kan have svære ved at have tillid til andre og i stedet møde dem med skepsis
  • Du kan have tendens til overfladiske relationer til andre 
  • Det kan være svært at spørge efter hjælp eller støtte fra andre, da det kan opleves som at udstille sig selv og sin egen sårbarhed, og dermed føles som et ”nederlag”

Utryg overoptaget/ængstelig/ambivalent tilknytning

Personer med en overoptaget tilknytning har et positivt syn på andre, dvs. har lav undvigelse i forhold til andre. Til gengæld, så har de lavt selvværd og oplever derfor en stor angst, selvom de værdsætter nærhed i relationer. Ofte vil en person med overoptaget tilknytning også være meget optaget af egne usikkerheder, opfattede mangler og utilstrækkelighed, hvilket gør, at vedkommende kan komme til at virke desperat, klæbende og omklamrende. Det er et udtryk for, at vedkommende ønsker, at andre skal bekræfte dem og støtte dem i deres usikre selvopfattelse og tvivl om eget værd. Afvisning kan føles særligt smertefuldt, da det kan opfattes som en bekræftelse af ens eget mindre værd. I barndommen kan en person med utrygt overoptaget tilknytningsmønster have oplevet, at mor og far har været uregelmæssigt til stede, derfor oplever de en stor angst omkring sig selv, og hvorvidt de er gode nok. Det kan også være, at ens forældre har været uforudsigelige, uberegnelige eller på anden måde svære at regne ud, og derfor fører det til en følelse hos barnet (og senere den voksne), der handler om at der er svært at vide, hvor man har andre. Adskillelser, afvisninger og separation bliver smertefuldt og efterlader én med følelse af dyb usikkerhed om, hvorvidt man ser den anden part igen, og hvorvidt kærligheden er ægte. Der kan også ligge en ambivalens her, hvor at en utryg overoptaget person selv forsøger at afvise sin partner for på den måde at teste partnerens kærlighed. Selve følelsen af kærlighed kan også blive associeret med en utilgængelig anden hos den utryg overoptagne person, således at kærlighed bliver forvekslet med den evindelige jagt på en uopnåelig partner. Her vil blot det mindste tegn på interesse fra den jagtede resultere i total og fuldstændig tab af al interesse.

Den utrygt overoptagne vil også kunne ses i det berømte og berygtede katten-efter-musen fænomen / anxious-avoidant cycle/trap. Her er det en utryg overoptaget person, der har fundet sammen med en utryg undvigende person. Den overoptagne part er ængstelig og usikker på sig selv, mens den utrygt undvigende part gerne vil have distance og ikke ønsker at andre kommer for tæt på. Resultatet bliver, at den ængstelige partner jagter intimitet, samvær og nærvær hos den undvigende part, der trækker sig væk, hvilket gør den ængstelige part endnu mere usikker, og så opstår der en konflikt med en kortvarig genforening efterfølgende, og så gentager det hele sig på nyt igen… Selvom dette mønster kan opleves som forfriskende rutsjebanetur på en ellers grå og mondæn tirsdag aften, hvor der ikke er noget mere spændende i fjernsynet, så bliver det i længden slidsomt for alle parter, da forholdet er grundlæggende ustabilt. Imidlertid, så er denne type af forhold også afhængighedsdannende, da der er tale om uregelmæssig belønning – det er ikke til at forudsige, hvornår det går godt, og hvornår det går skidt, og der er samme mekanisme, som optræder i gamling og på sociale medier, hvor vi aldrig ved, hvornår næste spændende notifikation popper op på skærmen. På engelsk kaldes det ”Intermittent reinforcement”. 

I et parforhold, vil personer med høj angst, som fx personer med en overoptaget tilknytning, føle sig truet af konflikter, fordi det kan stå i vejen for bekræftelse og støtte, som en person med høj angst i stor grad har behov for. Konflikter bliver derfor let blæst op med dertilhørende stor bekymring hos den angste om uenigheder samt følelser af både angst og fjendskab, fordi den angste partner føler sig truet og i udsat position. Frygtsom tilknytning, som er beskrevet nedenfor, vil have nogle af de samme karakteristika, da denne type også involverer en høj grad af angst.

Tegn på en utryg overoptaget/ængstelig/ambivalent tilknytning

  • Du har en generel følelse af usikkerhed og stress omkring dit parforhold
  • Dit selvværd svinger op og ned, og du er i tvivl om du er ”god nok”
  • Du søger ofte bekræftelse hos din partner, men støtten føles forbigående og flygtig
  • Du føler dig ikke altid tryg ved at udtrykke dine behov og følelser
  • Du føler, at dine behov bliver glemt, og du ikke får dem opfyldt. Du kan føle dig usynlig.
  • Du kan nogle gange føle, at du smelter sammen med din partner og ikke kan klare at være alene.
  • Du bliver nogle gange følelsesmæssigt overvældet og har svært ved at finde til ro igen
  • Du har let ved at føle dig afvist, såret eller efterladt af din partner og andre nære relationer
  • Du gør gerne ting for din partner på bekostning af dig selv og dine egne behov (people pleaser fænomenet)
  • Du jagter følelsesmæssigt eller romantisk utilgængelige personer, men mister interessen med et fingerknips, hvis interessen bliver gengældt
  • Du bekymrer dig meget / overtænker, hvad din partner og andre tænker om dig
  • Du kan have svært ved at tage ansvar for din egen rolle i forholdet
  • Du kan få ubevidst trang til at spænde ben for forholdet ved ikke at være modtagelig for din partners ønske om at vise dig omsorg og kærlighed
  • Du kan have svært ved at berolige og trøste dig selv / regulere egne følelser
  • Du kan have tendens til at bebrejde og teste, hvorvidt din partner virkelig elsker dig

Utryg frygtsom/desorganiseret tilknytning

Personer med frygtsom tilknytning har både en negativ opfattelse af sig selv og andre. De ser sig selv som uværdige til at blive elsket og draget omsorg for, derfor søger de hyppigt bekræftelse fra andre. Problemet er, at de også oplever andre som upålidelige, og derfor har svært ved at stole på andres bekræftelser og tage dem til sig. Andre mennesker bliver derfor forbundet med afvisning og smerte, og derfor undgår personer med frygtsom tilknytning nærhed og intimitet. Grunden til, at man kalder denne tilknytning ”desorganiseret” er, at tilknytningsadfærden netop kan være desorganiseret, dvs. uforudsigelig fra gang til gang. Det kan afspejle en barndom, hvor forældrene har givet modsatrettede budskaber til barnet, og der har været mangel på struktur i hjemmet.

Tegn på en utryg frygtsom/desorganiseret tilknytning

  • Du kan opleve at gå igennem store stemningsskift og pludselige følelsesudbrud, uden at du selv ved hvorfor.
  • Det virker som om, at dit kamp-flugt system aktiveres ud fra både stort og småt – på måder der er svære for både dig selv og din partner at forstå
  • Din omgang med din partner er uforudsigelig og kaotisk for jer begge
  • Du har svært ved at finde tryghed og stabilitet i jeres forhold
  • Din fortid kan nogle gange gøre dig fraværende eller få dig til at føle dig helt tom
  • Det er svært for dig at kende dine egne grænser og markere dem
  • Din partner kan blive chokeret eller ikke forstå, hvorfor du reagerer som du gør
  • Der er mange andre tegn, men det bliver for vidtgående at komme ind på her.

Hvordan påvirker tilknytningsmønstrer, hvordan vi kommunikerer i vores parforhold, og hvilke konflikter der opstår?

Vores tilknytningsmønster påvirker, hvordan vi kommunikerer med vores partner, herunder hvordan vi udtrykker eller ikke udtrykker vores følelser og behov, samt hvordan vi håndterer uenigheder og konflikter. For eksempel, så kan en person med høj undvigelse (og dermed negativ opfattelse af andre) være mindre tilbøjelige til at udtrykke sine følelser direkte, og dermed i højere grad søge nærhed og intimitet indirekte. Generelt er personer med en usikker tilknytning (Overoptaget, afvisende eller frygtsom tilknytning) muligvis mere årvågne i forhold til at spotte tegn på konflikt. Derudover, opfatter de deres forhold som mere konfliktfylde end personer med en tryggere tilknytning. Personer med usikre tilknytning er også mere tilbøjelige til at begynde at tvivle på hele forholdet ud fra én enkelt konflikt, mens at personer med en tryg tilknytning i højere grad kan sætte tingene i perspektiv. 

Usikker tilknytning medfører også, at det bliver vanskeligere at tale om svære emner og løser konflikter i parforholdet, fordi det sætter mange følelser i gang hos personer med et usikkert tilknytningsmønster. Paradoksalt nok ser det ud til, at personer med usikker tilknytning i højere grad har blik for konflikter i parforholdet, hvilket får problemerne til at vokse i omfang. Derudover har de også sværere ved at gå på kompromis, forhandle med deres partner samt større tilbøjelighed til at udtrykke negative fremfor positive følelser. Det skal ikke forstås som en kritik eller dom over personer med denne tilknytningstype, men mere ses som en beskrivelse af, hvad forskning har rapporteret på området. Naturligvis, er det dog vigtigt at påtage sig et individuelt og fælles ansvar, hvis man ønsker at arbejde med at forbedre sit parforhold.

Kritik af tilknytningsteori

Tilknytningsteori har fået noget empirisk støtte gennem årene og har desuden været en utrolig populær tilgang til at forstå parforholdets dynamikker. Nogle spørgsmål som teorien i mindre grad har søgt svar på er: Hvorfor slutter nogle forhold, hvor begge partnere har en tryg tilknytning til at begynde med? Og omvendt: Hvordan kan det være, at nogle forhold lykkedes, hvor begge parter har en utryg tilknytning? Tilknytningsteori mangler desuden at tage højde for omkringliggende faktorer, der også former vores omgang med ægtefælle/partner i et forhold, fx socialøkonomisk klasse, køn, etnicitet og kultur. Der er mange andre kritikpunkter, der kan rettes mod tilknytningsteori, fx hvordan søskende, venner og jævnaldrende kan tænkes at påvirke tilknytningsstilen. Kort sagt, så er tilknytningsteorien muligvis ikke hele historien om, hvorfor vi opfører os som vi gør i parforhold, men det er muligt, at den kan hjælpe med at få nogle af brikkerne til at falde på plads i det store puslespil som parforhold nogle gange kan virke som. 

Kan man ændre tilknytningsmønster? Hvordan skaber jeg en tryg tilknytning til andre?

Det kan tage tid at ændre sit tilknytningsmønster, men det er noget, der er absolut noget, der er værd at arbejde med, både for ens egen og ens partners skyld (og forholdet). Dit tilknytningsmønster har nok engang været effektivt i forhold til de mennesker du omgik, men det er ikke sikkert, at det effektivt i dag. Måske har du brug for nye vaner og måder at forholde dig til andre mennesker. Naturligvis, vil jeg anbefale, at du arbejder med assertiv kommunikation, hvis du oplever, at du selv har en utryg tilknytningsstil. Assertiv kommunikation er en del af grundlaget for et hvert godt parforhold, men derudover er der også en række andre ting, du kan overveje afhængig af dit tilknytningsmønster. Et terapeutisk forløb med en psykolog er en oplagt mulighed at undersøge.

Kilder:

https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/du-kan-godt-aendre-dit-tilknytningsmoenster-men-er-det-en-god-ide

Bradbury, Thomas N., and Benjamin R. Karney. Intimate Relationships. Second edition. N.p., 2014. Print.

Schultz Larsen, Ole, and Ole Schultz Larsen. Psykologiens veje. 3. udgave. Aarhus: Systime, 2018. Print.

Similar Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *