Artikler

Hvorfor stigmatisering gør det svært at sætte grænser

Mange mennesker oplever at blive diskrimineret, marginaliseret og stigmatiseret på daglig basis. Det er ofte personer, der afviger på den ene eller den anden måde. Det kan hudfarven, der er anderledes, eller kvinden, der er den eneste på et mandsdomineret arbejde. Vi oplever alle sammen en gang imellem at skille os ud og være ”anderledes”, men alligevel er der nogle grupper, der oftere ender med at være afvigere eller outsiders. Det kan der være mange grunde til.

En klog sociolog, Erving Goffman, skrev engang en bog, der handler om stigmata. Stigma kommer fra græsk og betyder egentlig ”brændmærke”. Goffman brugte ordet i en lidt anden betydning og talte om et stigma som en dybt miskrediterende egenskab. Med andre ord, mener han, at et stigma er en egenskab ved en person, som fører til tab eller mangel på anseelse fra andre mennesker. Goffman inddelte endvidere stigma i 3 typer:

De 3 typer af stigma (Erving Goffman)

  • Det kropslige stigma
  • Det karaktermæssige stigma
  • Det tribale stigma. 

Det kropslige stigma er en fysisk afvigelse i udseendet, det kan fx være et vansiret ansigt, en fysisk deformitet eller noget andet, der gør, at en person stikker ud i mængden og fanger vores opmærksomhed. I nogle tilfælde kan det være kraftig overvægt, ekstrem højde, modersmærker osv. Det karaktermæssige stigma omhandler personligheden og karakteren hos et menneske. Her kan der være tale om en person, der er kendt for at have kort lunte eller som opfører sig upassende i samvær med det modsatte køn. Her vil det være en form for karaktermæssigt stigma, altså egenskaber som gør, at vi andre taber respekt for vedkommende. Det tribale stigma handler om race, nationalitet eller religion. Her behøver vi ikke eksempler, men der er mange moderne former for stigmatisering af bestemte racer, nationaliteter og religioner.

Stigma er altså en dyb miskrediterende egenskab, og den egenskab kan enten handle om udseendet, ens karakter (og personlighed) samt ens tilhørsforhold (race, nationalitet, religion etc.). Stigmatisering er den proces, hvor en person påføres stigma i en bestemt situation. Pointen her er altså, at stigma ikke er noget, der er fastlagt uanset situation. Nej, det er situationen, der afgør, om der er tale om et stigma. Hvis man er kvinde i et job, der er mandsdomineret, så skiller man sig ud og kan risikere stigma, ligesom at en overvægtig person kan risikerer at blive stigmatiseret i et selskab, hvor alle andre er normalvægtige.

Hvad har stigma med assertion at gøre?

Mange mennesker, der oplever at blive stigmatiseret har også brug for at sætte grænser (ofte). Hvis man ofte befinder sig i sociale sammenhænge, hvor at ens køn, etnicitet, alder eller lign. Skiller sig ud, så risikerer man også at få negativ opmærksomhed fra andre. Assertiv kommunikation kan hjælpe én med at sætte sig selv i respekt over for andre, når ens grænser og rettigheder bliver krænket. Man behøver nemlig ikke at være offer for stigmatisering, og det er muligt at sige fra – både gennem organisationer, bevægelser og på individuel basis i dagligdagen.

Mennesker der oplever at blive stigmatiseret kan nogle gange komme ud for et såkaldt amygdala hijack, hvor de rationelle dele af hjernen lukker ned – går i sort – og de mere primitive dele (kamp-flugt) tager over. Det betyder, at stigmatiserede mennesker kan have svært ved at sætte grænser i situationer, hvor de oplever krænkende og grænseoverskridende adfærd fra andre. I assertionstræning arbejder man med at blive bedre til at holde hovedet koldet – og pulse nede – selvom at man er i en presset og truende situation. 

Similar Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *