Transaktionsanalyse
Artikler

Hvad er transaktionsanalyse?

Måske, går du i gymnasiet og har Dansk eller Samfundsfag, og du har brug for at vide noget om transaktionsanalyse. Det kan også være, at du er i gang med SOSU-uddannelsen, og derfor skal lære om transaktionsanalyse modellen. Uanset, så får du her en kort gennemgang af modellen, og hvad den går ud på. 

Definition af transaktionsanalyse model

Transaktionsanalyse har til formål at hjælpe dig med at forstå kommunikation mellem mennesker. Transaktion betegner den kommunikation, der foregår imellem de parter, der kommunikerer sammen. Transaktionsanalyse er ikke en objektiv og entydig model over kommunikation, det vil sige, du kan ikke få endegyldige rigtige eller forkerte svar med modellen. Det kan højest give dig kvalificerede bud på, hvordan kommunikation skal forstås. Det betyder også, at to personer, der anvender transaktionsanalysemodellen kan komme til to forskellige konklusioner. 

I transaktionsanalysen antager man, at vi alle kommunikerer ud fra bestemte jeg-tilstande, der afhænger af hvilken samtalesituation, der er tale om. Dvs. hvem vi taler med, hvad vores relation er til hinanden, hvad vores selvopfattelse er, og hvordan vi selv og vores samtalepartner oplever vores relation.

Transaktionsanalyse er udviklet af den amerikanske psykolog Eric Berne. Berne var i høj grad påvirket af Sigmund Freud’s personlighedsmodel (id, ego og superego). 

Transaktionsanalyse kan hjælpe dig og andre med at skabe bedre kommunikation, mindske misforståelser og bedre forstå, hvorfor du og andre reagerer, som de gør.

Jeg-tilstande

Ifølge transaktionsanalysen, har vi alle tre jeg-tilstande, der kan vise sig i større og mindre grad hver især, når vi kommunikerer med andre. I en hvilken som helst situation vil man befinde sig i en bestemt jeg-tilstand. Det kan variere fra person, situation og samtalekontekst. Med andre ord, kan du i nogle sammenhænge kommunikere mere fra dit voksen-jeg (Fx på jobbet), mens du måske i dit parforhold i højere grad kommunikerer fra dit barne-jeg. Hver jeg-tilstand har bestemte følelser og oplevelser forbundet med sig, ligesom, at der også er såkaldte ”funktionsområder”, dvs. bestemte kommunikative og adfærdsmæssige mønstre. 

Forældre-jeget

I forældre-jeget, handler vi, som vi har set vores forældre gøre. Det betyder, at vi agerer ud fra normer, påbud, forbud, vaner og holdninger, som vi har set vores forældre give udtryk for gennem vores opvækst. Der kan dog også være tale om andre vigtige voksne i vores liv, som påvirker vores forældre-jeg. Forældre-jeget kan opdeles i den kritiske forælder og den omsorgsfulde forælder (se længere nede).

Voksen-jeget

Voksen-jeget står for fornuft og rationel tænkning. Her kommunikerer personen ud fra faktuel information og holder sig til sagen på en neutral og objektiv måde. Ifølge transaktionsanalyse er den optimale samtale netop en voksen-til-voksen samtale, hvor at dialogen er konstruktiv og rationel. Sammenlignet med assertionsteori, så er voksen-jeget den jeg-tilstand, der i størst grad benytter sig af assertiv adfærd og kommunikation.

Barne-jeget

Barnet-jeget er den mere primitive del af personligheden, der kom først. Den bærer præg af kreativitet, nysgerrighed og eventyrlyst samt oprørskhed, egoisme etc. Barnet-jeget kan underopdeles i det tilpassede barn og det frie barn (se nedenfor).

De fem samtaleroller

De fem samtaleroller betegner fem forskellige roller, som vi kan indtage, når vi kommunikerer med andre. Som regel har vi alle tendens til at indtage én rolle mere, end vi indtager de andre. Rollerne er udviklet med udgangspunkt i en familie og de situationer, der udspiller sig dér. Modellen kan dog anvendes i alle mulige slags sammenhænge, hvor der er kommunikation mellem mennesker. Det er fordi, at vi ofte overfører vores familiære roller til sociale sammenhænge uden for familien, fx på arbejdet eller blandt vores medstuderende. 

Den kritiske forælder

Den kritiske forælder er dømmende, bebrejdende, anklagende, autoritær og stiller krav. Kropssproget og stemmeføringen bærer præg af, at personen forsøger at fylde meget i rummet eller på anden måde signalere autoritet og dominans, fx med løftet stemmeføring, aggressivt gestikulerende arme, armene over kors, løftet hage, nedadvendte øjenbryn, bestemt og hård stemmeføring, hænderne placeret på hofterne, løftet pegefinger og lignende. 

Den omsorgsfulde forælder

Den omsorgsfulde forælder betrygger, trøster, drager omsorg for, roser og anerkender andre. Der kan også være tale om overbeskyttelse, curling eller forkælelse. Den omsorgsfulde forælder er varm og kærlig i sit kropssprog og stemmeføring, fx ved blide og kærlige berøringer, kram, kys, blid og varm øjenkontakt, lys og mild stemmeføring, nikkende hovedbevægelser etc.

Den voksne

Den voksne er informeret, fornuftig, beslutsom, analytisk og god til at prioritere og få overblik over en sag. Personen formår at holde hovedet koldt og tale tingene igennem på en behersket og rolig måde. Kropssprog og stemmeføring er afbalanceret, afslappet, selvsikker stemmeføring, fast øjenkontakt og lignende.

Det frie barn

Det frie barn er i den ene variant legesyg, spontan, eventyrlysten og i den mere uregerlige variant er det impulsivt, egoistisk og oprørsk. I første variant er kropssprog og stemmeføring animeret, dynamisk og præget af højt energiniveau. I anden variant, kan kropssprog og stemmeføring bære præg af drilsk, skældsord, hurtig og ophidset kropsføring og stemme.

Det tilpassede barn

Det tilpassede barn er konformt, imødekommer krav og forventninger, er føjeligt, medgørligt, lydigt, klar til at hjælpe og lignende. Kropssprog og stemmeføring er afdæmpet, behersket, pligtopfyldende, tilstedeværende, opmærksomt og lignende.

Type af transaktion

Man taler om, at transaktioner kan være forskellige typer. Her skal vi se på tre typer, der er blevet defineret inden for litteraturen om transaktionsanalyse.

Parallelle/komplementære transaktioner

Parallelle/komplementære transaktioner er karakteriseret ved, at begge samtalepartnere deltager i samtalen ud fra nogle fælles præmisser, og at begge parter (jeg-tilstande) komplementerer hinanden og fungerer i gnidningsfrit samspil. Der kan både være tale om voksen-til-voksen eller voksen-til-barn. Her har begge partner samstemmende forventninger til, hvilken rolle, som den anden har, og derfor hvem de kommunikerer med, og hvordan deres kommunikation vil blive opfattet.

Krydsende transaktioner

Krydsende transaktioner sker, når partnerne misforstår hinanden. Det kan være, når den ene part agerer den kritiske forælder og kommunikerer til den anden part som det frie barn, selvom at den anden part ikke opfatter sin egen rolle på den måde og måske også ser sig selv som en kritisk forælder. Med andre ord, så er partnerne ikke enige om præmisserne. De forstår ikke de roller, som hver part kommunikerer ud fra og forventningerne er ikke stemt overens.

Skjulte transaktioner

Skjule transaktioner/dobbeltkommunikation er kommunikation med psykologiske undertoner. Der kan være tale om maskespil eller lignende. Det centrale er, at der er mangel på integritet. Der er en diskrepans mellem det, der bliver sagt, og det der faktisk menes. Hvis du er bekendt med begreber undertekst og overtekst fra Dansk, så kan du sige, at der sker en transaktion med overtekst og samtidig en transaktion med undertekst. 

Transaktionsanalyse eksempler

Parallelle/komplementære transaktioner:

a1(forælder): Vil du hjælpe mig med at tømme opvaskemaskinen?
a2(barn): Ja selvfølgelig.

b1(voksen): Vi er nødt til at blive færdig med opgaven i dag

b2(voksen): Ja, lad os gå i gang.

c1(barn): Skal vi tage ud og bade?

c2(barn): Det skal vi da! Kom! 

Bemærk, at rollerne forælder-barn-voksen ikke skal forstås bogstaveligt, men i overført betydning.

Krydsende transaktioner:

a1(voksen til voksen): Skal vi prøve og sætte os ned og snakke om det?
a2(det frie barn til kritisk forælder): Aldrig. Det er du alt for dum til.

b1(kritisk forælder til barn): Du er nødt til at tage dig sammen nu.

b2(kritisk forælder til barn): Sådan skal du ikke snakke du. Det er dig, der har lavet rod i det.

c1(barn til barn): Skal vi ikke ryge nogle smøger i pausen?
c2(Forælder til barn): Nej, det må vi jo ikke. Vi er på skolens grund.

Skjulte transaktioner:

Synlig transaktion: voksen-voksen. Skjult transaktion: forælder-barn

Det er koldt herinde (Luk vinduet)

Ja meget. (Det kan du selv gøre)

Transaktionsanalyse øvelser

Identificér den rolle og forventning (fx tilpasset barn til voksen), som du vurderer, der ligger bag hver af følgende par af udsagn:

a1. Jeg vil gerne tale om følelser med dig

a2. Nej, det vil du jo ikke. Du siger det, men gør det aldrig.

b1. Jeg har skrevet notater til undervisningen, som I kan få.

b2. Stærkt! Jeg skylder dig én!

c1. Du er virkelig dygtig. Bare fordi du fik 10, betyder det ikke, at du ikke er super dygtig.

c2. Jeg er bedre end andre. Jeg vil være den bedste af alle.

Transaktionsanalyse test

Kommer ikke foreløbig.

Hvad har transaktionsanalyse at gøre med assertiv kommunikation?

Transaktionsanalyse kan være et nyttigt værktøj at bruge, når du gerne vil blive bedre til assertiv kommunikation. Assertiv kommunikation handler nemlig om at etablere voksen-til-voksen transaktioner med andre, og det kræver, at du forstår, hvilke roller, som du plejer at indtage med andre, og hvordan du kan bryde de dårlige kommunikationsvaner, og dermed få mere sunde relationer og større selvrespekt. Det er vigtigt at også at huske, at kommunikation er meget mere end det sagte ord, og det er vigtigt at have blik for både kropssprog og stemmeføring, når man prøver at forstå, hvordan andre opfatter éns kommunikation. 

Kilder:

Hald, Mette, Mette Risgaard Olsen, and Bjarke Tinten. Salg og salgspsykologi. 2. udgave. 1. oplag. Kbh: Hans Reitzel, 2018. Print.

Similar Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *