Artikler

De 3 grundlæggende måder at kommunikere på

Grundlæggende findes der 3 typer af kommunikation. Det er assertion, submission og aggression. I den her artikel skal vi kort se på, hvad der karakteriserer de 3 forskellige kommunikationsformer, som vi alle benytter os af i forskellige kontekster, med forskellige mennesker.

Hvad er submissiv kommunikation?

Submissiv kommunikation er underkastende, konfliktsky og indirekte. Hvis du sammenligner med kamp-flugt instinktet, som mennesker og dyr har, så er submission flugt. I den submissive kommunikation tilsidesætter man sine egne behov og følelser til fordel for andres. Denne kommunikationsform er meget udbredt, især blandt kvinder, der ofte er opdraget til at være flinke, høflige og tage hensyn til andres behov på bekostning af deres egne. Submission fører desværre ofte til udnyttelse, grænseoverskridende adfærd, krænkelser og andre ubehageligheder, fordi at der ikke bliver sat en fod i jorden og sagt ”nok er nok”.

Submissiv kommunikation er karakteriseret ved vagt, undvigende og mumlet sprog. Sætninger bliver uklare, og personen får ikke sagt tydeligt, hvad hun egentlig mener. I kropssproget ser man også en genert og tilbagetrukken person, der helst undgår øjenkontakt og som prøver ikke at fylde for meget blandt andre mennesker. Den submissive person er endvidere tilbøjelig til at være dørmåtte for andre og typen, der ikke får sagt fra. Generelt, vil den submissive person have en usikker og undskyldende fremtoning og udstråle tilbageholdenhed overfor andre.

Konkrete eksempler på submissiv kommunikation ser vi ofte, når kvinder forsøger at sætte grænser over for deres partner, som taler på en nedladende måde eller ikke gør sin del af husarbejdet. Det kan også være i lønforhandlinger, hvor den submissive person går på kompromis med sin egen værdi og erfaring og får en mindre løn, end vedkommende egentlig er værd. Eller tænk på den stille og generte kvinde, der ofte må finde sig i ufølsomme og grænseoverskridende bemærkninger fra kollegaer eller kunder.

Submission kan også vise sig i ens livsstil. Fx vil en submissiv person have tendens til at lytte til andres mening og følge andres råd – nogle gange på bekostning af sig selv og sine egne drømme. Hvis du ønsker at forfølge dine drømme og nå dine mål, er det ikke altid en god ide at være konflitsky og nogle gange, må du stå fast på, hvad der er vigtigt for dig, for at gøre det til virkelighed. Den submissive person har svært ved det.

Nu har jeg indtil videre omtalt submissiv kommunikation som ”den submissive person”, men det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at der her er tale om en generalisering. Vi kan alle have tendens til submissiv kommunikation i bestemte situationer og med bestemte personer, men det betyder ikke, at vi er helt blottet for andre kommunikationsformer. Submissiv kommunikation er én af de hyppigste årsager til, at folk opsøger hjælp til at arbejde med at blive mere assertive i deres kommunikation.

Genkender du den submissive kommunikationsform i dit eget liv?

  • Svært ved at sætte grænser
  • Tør ikke sige sin mening
  • Synes det er vanskeligt at sige tingene ligeud og blive forstået
  • Føler sig nogle gange hjælpeløs, når andre opfører sig grænseoverskridende

Affiliate link:

Hvad er aggressiv kommunikation?

Hvis submissiv kommunikation er ”flugt”, så er aggressiv kommunikation ”kamp”. Aggressiv kommunikation går ud på at dominere, overvælde, true og få taget overhånd over andre mennesker. Her er der ingen respekt for den anden persons behov og følelser, men i stedet for, så tromler og overrumpler den aggressive person henover andre. Den aggressive person ser tilværelsen og livet som en kamp, der skal vindes. Der er tabere og vindere. Denne person er ikke bange for at tage en konflikt og sige sin hudløst ærlige mening – uanset om den er sårende.

Den aggressive person kan ofte ”lugte blod”, når denne møder en mere submissiv person, som virker som et let ”bytte”, der kan udnyttes eller trampes på. Den aggressive person er i det hele taget selvhævdende og selvretfærdig og søger at nedgøre og ydmyge andre. Den aggressive person kan også have et meget groft, overvældende og manipulerende sprog. Men det behøver ikke at være en eksplicit og tydelig aggression, der er tale om. Det kan også være en mere udspekuleret og subtil aggression – en såkaldt passiv-aggressiv kommunikation – der kommer til udtryk. Her vil aggressionen vise sig i sarkastiske, hånlige og nedsættende bemærkninger, der på overfladen kan virke ok, men som egentlig er dybt sårende og krænkende.  

I sit kropssprog fylder den aggressive person meget – både i sin stemmeføring og i sine kropsbevægelser. Der kan også være tale om intense, nedstirrende øjne og en nærmest sitrende udstråling af vrede og raseri. Den aggressive person har ofte et stort ego, der gør det svært at tage imod kritik og som gør, at vedkommende føler sig overlegen andre. Det kan føre til arrogance og manglende respekt over for andres behov og synspunkter. Den aggressive person har ikke nødvendigvis mindre empati for andre, men udviser ofte mindre af det, fordi vedkommende bliver meget insisterende på sine egne behov og meninger. Den aggressive person er naturligvis kun et billede på, hvordan en person med udpræget aggressive tendenser kan se ud. Vi kan, med andre ord, alle sammen være mere eller mindre aggressive i bestemte situationer og relationer.

Genkender du den aggressive kommunikationsform i dit eget liv?

  • Er dominerende, kontrollerende og manipulerende i sin kommunikation
  • Afbryder gerne andre for at sige sin mening
  • Forsøger at få det psykiske overtag over andre igennem truende sprog og kropssprog.
  • Prioriterer egne behov og følelser før andres.

Hvad er assertiv kommunikation?


Assertiv kommunikation kan defineres som ”den gyldne mellemvej”. Den er den kommunikationsform, der adskiller os fra dyrene, da vi her bruger den nyeste del af vores hjerne – neocortex – som er unik menneskelig og gør os i stand til at tænke og handle fornuftigt. Assertiv stammer fra det engelske ord ”assertive”, der betyder at være selvsikker. Men assertiv kommunikation handler om meget mere end det. Kort fortalt, er du assertiv, når du kommunikerer på en ligefrem, ærlig og respektfuld måde over for dig selv og den du taler med. Det betyder, at der hverken er tale om et forsøg på at pakke tingene ind og undgå konflikter eller om at dominere og styre den anden person efter ens egen vilje. Nej, assertiv kommunikation bygger på gensidig respekt mellem dine og den anden parts følelser og behov. En person, praktiserer assertiv kommunikation, tager ansvar for sin egen adfærd og er ikke afhængig af andres accept og bekræftelse.

I sit sprog og kropssprog vil en assertiv person være neutral, behersket og kontrolleret. Ordene vil blive valgt nøje og meninger og tanker vil blive udtrykt præcist og utvetydigt. Generelt, vil den assertive person også være god til at trække en streg i sandet, når andre agerer grænseoverskridende. I konflikter og vanskelige samtaler, vil den assertive part stå fast og ikke flygte fra situationen, men derimod systematisk og rationelt arbejde sig gennem problemerne med den anden part. I situationer, hvor at aggressive personer forsøger at teste og ”ryste” den assertive person med hårdtslående og nedsættende sprog, vil den assertive part være vedholdende og aldrig gå ned på den aggressive part’s laverestående niveau. Den assertive person vil med andre ord insistere på fornuft – fremfor kamp eller flugt.

Den assertive person er ikke nødvendigvis usårlig eller overlegent selvsikker, men vedkommende er ikke bange for at stå ved sin nervøsitet – og på trods af det – alligevel få sagt sine meninger. Det gælder både til arbejdsmøder, hvor den assertive person måske har en anden holdning til et spørgsmål end resten af gruppen og tør at ytre det synspunkt. Det gælder også i parforhold, hvor den assertiv person nok er nervøs og usikker, men alligevel tør at sætte grænser, når kommunikationen fra den anden part bliver sårende. Den assertive person er også god til at tage imod kritik og feedback. Det bliver ikke set som et personligt angreb (ved mindre, at det er formuleret sådan). Det gør, at den assertive person kan lære fra sine egne fejl og bedre forstå andre.

Den assertive person lever sit liv med selvrespekt og integritet. Det betyder, at hun vælger, hvad der er vigtigt for hende i livet – og bruger tid og energi på at få det. Den assertive person nægter at lade livet være et skuespil, hvor man ikke kan sige sine ærlige meninger, men må lade som om, at man er enig i ting, der bliver sagt og gjort, når man egentlig ikke er det. Den assertive person forsøger at leve et ærligt og autentisk liv – med respekt for egne og andres behov, tanker, følelser og drømme. ”Den assertive person” er en generalisering. De fleste af os er assertive nogle situationer og mindre assertive i andre.

Genkender du den assertive kommunikationsform i dit eget liv?

  • Du er klar, tydelig og præcis i din kommunikation
  • Du kommunikerer behersket og roligt – selv i pressede situationer
  • Du har det fint med at sætte ord på og udtrykke dine behov og følelser over for andre
  • Du tør sætte grænser, når andre opfører sig grænseoverskridende over for dig.
  • Du lever med integritet og selvrespekt

Affiliate link:

Similar Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *