fbpx

November 11, 2020

7 gode råd til assertiv kommunikation

skrevet af :
Magnus

Assertiv kommunikation kræver træning, men her er 7 gode råd, der kan få dig i gang allerede i dag. Denne liste er ikke udtømmende, og hvis du ønsker virkelig at mestre assertive teknikker, bør du overveje et personligt og skræddersyet forløb:

1. Fokuser på sagen, ikke personen

For at minimere konflikter og håndtere uenigheder effektivt, er det bedst at holde fokus på sagen det drejer sig om – ikke personerne, der er involveret. Hvis du har oplevet en respektløs adfærd fra en kollega, ven eller fremmede, bør du have fokus på den adfærd, der har fundet sted. Ikke personen. På den måde mindsker du risikoen for konflikteskalering, og at modparten føler sig personligt ramt af din grænsesætning.

2. Vælg et neutralt sprog

Verbale assertive færdigheder er nødvendigt for at kunne lykkes med assertiv kommunikation. Herunder gælder bl.a. evnen til at vælge ord, der ikke er stødende, sarkastiske eller uklare. Assertivt sprog har ikke følelsesmæssige overtoner, der går ind og forstyrrer for den besked, som du gerne vil give. I vores almindelige hverdagssprog har vi ofte tendens til at snige ord og udtryk ind, der trigger bestemte følelser. Når vi kommunikerer assertivt vil vi gerne prøve at holde situationen og kommunikationen afdæmpet og kontrolleret, så følelserne ikke tager overhånd.

3. Kommuniker i korte og koncise sætninger

Når vi skal tage svære emner op og eller sige ting, som vi har gået inde med i meget lang tid, kan vi ofte ende med at køre rundt i lange og indviklede sætninger, fordi vi dybest set er usikre og nervøse for at sige det, vi skal sige. En central assertiv færdighed er derfor evnen til at formulere sig kort og præcist. Uden omsvøb. Uden nogen uklarheder. Hvis vi trækker sætningerne ud, risikerer vi nemlig, at vores pointe går tabt, og vi mister den respekt, som vi kunne have fået. Der er en tid og en anledning til lange samtaler og sætninger, men når det gælder konflikthåndtering og grænsesætning, så er det bedst at være præcis og effektiv. At holde sit sprog kort og koncist.

4. Gentag om nødvendigt

Nogle personer vil teste dig, når du forsøger at sige tingene assertivt. Det gælder især, når din modpart er meget dominerende og kontrollerende. Her kan det være nødvendigt at stå fast på det du siger og gentage det af flere omgange, før at den anden part tager det seriøst. Kunsten er her at holde sit temperament og undgå at blive irriteret, selvom man er nødt til at gentage sin pointe for femte gang på 2 minutter. Når den anden part fornemmer, at du ikke giver dig, at du ikke lægger dig fladt ned, så vil du begynde at blive taget seriøst. Assertion kræver vedholdenhed, og det er vigtigt, at du holder den gode tone og taler med respekt til den anden, selvom du synes det er trættende og unødvendigt at gentage dig selv.

5. Anerkend den anden persons synspunkt

Det er altid godt at anerkende den andens synspunkt. Det vil sige, at du forstår, at din modpart måske ikke har haft ondsigtede hensigter om at krænke dig eller overskride dine grænser. Måske, har din modpart bare opfattede det som uskyldig drilleri. Her kan det være en god ide at gøre det klart, at selvom du er klar over, at den anden part måske ikke har opfattet den grænseoverskridende adfærd på samme måde som dig, så har du ikke desto mindre oplevet adfærden som krænkende og stødende. Det er meget lettere at gøre folk lydhør over for dit synspunkt, når du først anerkender deres. Hvis du med det samme antager, at hensigten var ondsindet fra din modpart, så risikerer du, at han/hun går i defensiv og forsøger at forsvare sig selv – fremfor at lytte til og forstå dig.

6. Fokuser på din subjektive oplevelse

Fortæl hvordan du oplevede den grænseoverskridende situation. Sæt ord på de følelser, som gik igennem din krop i det øjeblik, hvor der blev sagt eller gjort noget, som du oplevet som stødende og over stregen. De følelser, som du oplevede, kan ingen tage fra dig. Det er ikke sårbart at vise, hvad du følte. Nej, det er faktisk modigt og viser stor selvindsigt, når du kan præcisere, hvordan du følelsesmæssigt reageret. Det gør det også lettere for din modpart at indleve sig i dit perspektiv og forstå dig, når du taler om følelser. Det kan ske, at din modpart forsøger at negligere eller kritisere de følelser, som du har haft, fx ved at sige: ”Sådan burde du ikke føle det..”, ”Pyt, det var bare en uskyldig og harmløs joke” etc. Her er det vigtigt, at du insisterer på, hvordan du oplevede situationen. Du følte faktisk de følelser i det konkrete øjeblik. Det kan der ikke laves om på.

7. Bed om en undskyldning / ændring i adfærd

Når du har fortalt den anden part, hvordan du oplevede situationen, så er det en god ide at bede om en undskyldning – og muligvis også en ændring i adfærd fremadrettet. Selvom at det kan virke unødvendigt og barnligt at bede om en undskyldning, så er det faktisk vigtigt for din følelse af selvrespekt, at du beder om det. Du kan naturligvis ikke kontrollere, om du faktisk vil få en undskyldning, men du kan i det mindste give udtryk for, at du ønsker det. Så har du gjort alt i din magt. I nogle situationer, hvor der er tale om gentagende grænseoverskridende adfærd, kan det også være nødvendigt at bede den anden part om at ændre adfærd fremadrettet. Her kan på en høflig måde give personen en alternativ måde at handle på fremover, som du vil føle dig bedre tilpas med.

Nysgerrig på assertionstræning?

Book en gratis konsultation med vores psykolog, så finder vi sammen ud af, om assertionstræning kan hjælpe dig med dine udfordringer
Book en gratis konsultation

Læs andre artikler

December 19, 2020
Hvad er transaktionsanalyse?

Måske, går du i gymnasiet og har Dansk eller Samfundsfag, og du har brug for at vide noget om transaktionsanalyse. Det kan også være, at du er i gang med SOSU-uddannelsen, og derfor skal lære om transaktionsanalyse modellen. Uanset, så får du her en kort gennemgang af modellen, og hvad den går ud på.  Reklame: […]

Læs mere
November 24, 2020
Hvad er passiv aggressiv kommunikation?

Du har sikkert hørt om passiv aggressiv kommunikation. I den her artikel skal vi se på, hvad det er for en størrelse, og hvordan du kan genkende denne særlige form for aggressive kommunikation. Definition af passiv aggressiv kommunikation I lægmandssprog, så opfatter vi passiv aggression som indestængte følelser, især negative, som kommer til udtryk indirekte […]

Læs mere
November 19, 2020
3 måder at tage styring under en amygdala kapring

Har du oplevet, hvordan følelserne kan løbe løbsk, når du er under pres? Du får en hurtig puls, svedige håndflader og måske går klappen går ned. Det kan ske, når du står og skal tale foran en forsamling, gennemføre en mundtlig eksamen eller midt i et skænderi med kæresten. I de situationer bliver din amygdala […]

Læs mere