fbpx

November 17, 2020

3 grunde til, at du har svært ved at sige din mening

skrevet af :
Magnus

Har du også svært ved at få sagt, hvad du egentlig mener? Går du ofte fra møder og sammenkomster med en følelse af, at du burde have sagt dine tanker og følelser højt? Rigtig mange af os går rundt og er frustreret og irriteret over os selv – og vores manglende evne til at få tingene sagt ligeud. Hvad hvis sandheden bare kom på bordet? Hvad hvis vi bare kunne sige tingene som de er – i stedet for at danse rundt om den varme grød? Undvigende og indirekte kommunikation kan være frustrerende i længden. Her er 3 grunde til, at du måske oplever, at det er svært at få sagt din mening

1. Du er bange for, hvad den anden tænker

Det er normalt at have berøringsangst over for bestemte emner, fx tabuer og vanskelige samtaler. Desværre, kan det ofte fører til, at du afholder dig fra at sige, hvad du egentlig tænker og føler. Hvis du gerne vil fortælle din veninde, at du synes hun skal blive bedre til at holde aftaler og komme til tiden, så kan det være vanskeligt at fortælle hende, hvis hun er en tæt veninde, som er vigtig i dit liv. Du bliver måske bange for, at hun vil tage afstand fra dig og bruge mindre tid sammen med dig, hvis du sætter en grænser på den måde.

Men lærer at sige nej og få sagt i fra, så vil du opleve, at folk ofte respekterer dig i højere grad end før. Faktisk, kan assertiv kommunikation være med til at styrke relationer, fordi at usagte følelser får lov til at komme op til overfladen og blive håndteret. Det kan føles befriende og øge intimiteten og nærheden i dine personlige relationer. Det kræver naturligvis, at du har lært, hvordan du siger tingene på en rolig og konstruktiv måde, da du ellers kan blive opfattet som aggressiv eller passiv. I assertionstræning arbejder vi med at finde de rigtige ord, sige tingene på en forståelig måde og få modet til at gøre det i praksis.

2. Du har svingende selvværd

Mange af os har et svingende og skrøbeligt selvværd, der kan gøre det vanskeligt for os at stå op for os selv. Måske, føler vi ikke, at vi er det værd. At vi egentlig fortjener respekt fra andre. Et lavt selvværd hænger ofte sammen med en submissiv kommunikationsstil, dvs. en underdanig og konflitsky måde at kommunikere på. Du behøver imidlertid ikke at have højt selvværd for at afkræve respekt fra andre. En grundlæggende antagelse i assertionsteori er, at vi alle er lige og har lige krav på respekt, uanset hvordan vi ellers har det med os selv.

Hvis du har et lavt selvværd, kan du stadig lære at blive bedre til assertiv kommunikation. Helt konkret, så vil du i assertionstræning få nogle værktøjer, som du kan følge. Ligesom alle andre ting man lærer i livet, så gør øvelse mester, og når først du har vænnet dig til at sige tingene assertivt, så det blive lettere at stå op for dig selv i ellers vanskelige situationer, hvor dit selvværd svinger. I virkeligheden, så er assertion en fantastisk måde at opbygge og udvikle dit selvværd på, fordi du ved at sige tingene ærligt og ligefremt vil få en større respekt for dig selv og samtidig også vil bringe dit liv mere i overensstemmelse med dine værdier, følelser og behov.

3. Du ved ikke, hvordan du skal få det sagt på en effektiv måde

Den sidste hyppige grund til, at du måske har svært ved at få din mening sagt, er at du ikke ved, hvordan du skal sige det. Hvordan siger du tingene, så du ikke bliver opfattet som hverken aggressiv eller konfliktsky? Assertion handler ikke kun om hvad du siger, men også om hvordan du siger det. Hvis du mumler og ikke taler tydeligt, vil du have svære ved at sætte dig i respekt, ligesom det er svært at blive hørt af andre, hvis du taler med en skinger og nervøs stemme. I assertionstræning kan du arbejde med en psykolog om at blive stærkere i din kommunikation og få større personlig gennemslagskraft. Helt konkret, kan det ske igennem rollespil og andre øvelser, hvor du træner dig selv i at håndtere bestemte situationer og personer i dit liv.  

Nysgerrig på assertionstræning?

Book en gratis konsultation med vores psykolog, så finder vi sammen ud af, om assertionstræning kan hjælpe dig med dine udfordringer
Book en gratis konsultation

Læs andre artikler

December 19, 2020
Hvad er transaktionsanalyse?

Måske, går du i gymnasiet og har Dansk eller Samfundsfag, og du har brug for at vide noget om transaktionsanalyse. Det kan også være, at du er i gang med SOSU-uddannelsen, og derfor skal lære om transaktionsanalyse modellen. Uanset, så får du her en kort gennemgang af modellen, og hvad den går ud på.  Reklame: […]

Læs mere
November 24, 2020
Hvad er passiv aggressiv kommunikation?

Du har sikkert hørt om passiv aggressiv kommunikation. I den her artikel skal vi se på, hvad det er for en størrelse, og hvordan du kan genkende denne særlige form for aggressive kommunikation. Definition af passiv aggressiv kommunikation I lægmandssprog, så opfatter vi passiv aggression som indestængte følelser, især negative, som kommer til udtryk indirekte […]

Læs mere
November 19, 2020
3 måder at tage styring under en amygdala kapring

Har du oplevet, hvordan følelserne kan løbe løbsk, når du er under pres? Du får en hurtig puls, svedige håndflader og måske går klappen går ned. Det kan ske, når du står og skal tale foran en forsamling, gennemføre en mundtlig eksamen eller midt i et skænderi med kæresten. I de situationer bliver din amygdala […]

Læs mere